Dekton fliser indendørs
Dekton gulvbelægning
Dekton er en sammensætning imellem glas, keramik og naturlige mineraler, et materiale bestående af flere elementer kaldes komposit. Det er et godt alternativ til de rum i hjemmet, som stiller højere krav, når det kommer til holdbarhed, slidstyrke, vedligehold, praktik og design. Højttrafikerede områder som køkken, bad og entré, er idelle rum at vælge Dekton fliser til, fremfor naturstensfliser.
Dekton er lavet af producenten Cosentino, som også laver Silestone komposit. Efter den store succes med Silestone, og gennem stor efterspørgsel på nye behov, fra en lang række kunder og designere i hele verdenen, udviklede Cosentino Dekton. Dekton består udelukkende af mineraler der har været igennem 3 specielle faser i fremstilling, som man kender fra glas, kvartsoverflader og porcelæn. Dette gør at Dekton har en række attraktive egenskaber som man ikke har set før.
"Dekton anvender en eksklusiv sintreret partikelteknologi, som er en højteknologisk proces, der repræsenterer en accelereret version af metamorfiske ændringer, som natursten gennemgår, når de udsættes for høje temperaturer og tryk gennem tusinder af år."
Dekton er:
- Varmefast: Det tåler at man stiller gryder, pander og bradepander direkte på overfladen
- Syrefast: Modstandsdygtig overfor diverse rengøringsmidler (syreholdige og basiske)
- UV bestandig: Det er UV-bestandigt, hvilket betyder at det kan bruges ude som inde
- Ridse/Slagfasthed: Dekton kan bedst sammenlignes med keramik. Det er næsten umuligt at ridse.