Corian - Hygiejnisk, formbart, og "fløjlsblødt"
Corians glatte overflade gør at væske ikke kan trænge ind, og der kan derfor ikke gro bakterier og mug på materialet. En Corian-bordplade ser ren ud, fordi den virkelig ER ren. Dette gør vedligeholdelse nemt.
Til dagligt kan du blot bruge en fugtig klud, med almindeligt rengøringsmiddel. Når pladen, med jævne mellemrum, skal renses i dybden, skal man bruge flydende opvaskemiddel til højglans-bordplader. Til bordplader med mat finish bruges et rengøringsmiddel med mild slibeeffekt.
Det helt særlige ved Corian er, at du kan vælge at få vasken indstøbt i bordpladen. På den måde fremstår vask og bordplade som en helhed, uden synlige samlinger. Dette er muligt fordi Corian bliver støbt - ønsker man vask og bordplade i andre materialer, skal pladerne limes sammen, og samlinger er derfor uundgåelige. Det er selvfølgelig også muligt blot at få limet en stålvask i bordpladen.
Pas godt på din nye Corian bordplade og beskyt den mod støbejerns-gryder, keramik med ru overflade og brug altid et skærebræt. Med tiden vil bordpladen få brugsspor og småridser. De kan poleres op af én af Falkes Corian-specialister. Herefter vil den se ud som ny igen.
Vælg mellem mere end 80 farver lige fra helt hvid til mønstret, eller vælg en rød eller blå bordplade. Du har her alle muligheder for at finde præcis den farve, der gør dit køkken unikt og personligt.
Vi står altid klar til at rådgive, og hjælpe dig med den løsning, der passer bedst til dig og dine behov!